Change search
CiteExportLink to record
Permanent link

Direct link
Cite
Citation style
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Other style
More styles
Language
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Other locale
More languages
Output format
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf
Vaginal prolapse surgery: an epidemiological perspective : studies of native tissue repair versus implants, surgeons´ practical experiences and five year follow-up in the swedish national quality register for gynecological surgery
Umeå University, Faculty of Medicine, Department of Clinical Sciences, Obstetrics and Gynecology.
2019 (English)Doctoral thesis, comprehensive summary (Other academic)
Abstract [en]

Background: Pelvic organ prolapse (POP) is a common condition that impacts on quality of life for many women. The mean age of Swedish women operated for POP is 60 years, and with a life expectancy of approximately 84 years this means that the average patient will live 24 years subsequent to the operation. Therefore, sustainable long-term results of POP surgery are essential. In an effort to improve long-term outcomes of vaginal prolapse surgery, mesh materials have been developed for this purpose. In Sweden, synthetic mesh is used in 7.4% of all primary operations without any coherent consensus about their use. Prolapse surgery is regarded as a routine procedure performed at almost every hospital in Sweden, but a large proportion of the surgeons are inexperienced. In actuality, 73% of them perform the procedure once a month or less frequently. Simultaneously, surgery for POP has been reported to have a highfailure rate internationally. For most surgeons, the operation is a low-frequency procedure, and outcomes have been reported as unsatisfactory. The specific aims of these thesis were to examine:- Mesh-augmented repairs impact on operative results compared to nativetissue repair.- Surgical experience in performing a specific operation and utilize this knowledge in analysing how it may (or may not) affect operative results.- Long-term (5 year) national follow up of POP operations, regarding both the objective epidemiological data and the patient-reported outcomes.

Methods: The studies in this thesis are based on data from the Swedish National Quality Register for Gynaecological Surgery (GynOp), which covers approximately 90% of all gynaecological operations in Sweden. The comparative follow-up of POP surgery using non-absorbable polypropylene mesh versus colporrhaphy using native tissue was analysed in two different cohorts, of women with a primary cystocele and women with a relapse after surgery for a rectocele. Both surgeon reported results and patient-reported outcomes (PROMs) were analysed 1 year post-surgery. Information about surgeons’ experience in performing POP operations was extracted from GynOp over 9 years. Inclusion criteria were otherwise healthy patients who underwent anterior or posterior native tissue repair, or both. The operations were divided into four groups according to the operative experience of the surgeon (measured as average number of operations per active year). Both PROM results and surgeon-reported outcomes after 1 year were investigated. For the long-term follow-up 5 years after any operation for a vaginal prolapse, a new questionnaire to capture PROM data was designed, validated and nationally distributed. Information about re-operations was extracted directly from GynOp.

Results: Mesh-augmented repair of a primary cystocele had a significantly better outcome in terms of absence of symptoms, compared with native tissue repair, OR 1.53(95% CI 1.10-2.13), but also had more complications directly related to the procedure (OR 1.51, RD=6.6%). For recurrent rectocele, mesh was superior to native tissue repair, OR 2.06 (95% CI 1.03-4.35); the number of postoperative complications was equal in the two groups. Among the 1,092 surgeons who were active POP surgeons during the study, 803(73%) participated in POP operations once a month or less frequently in their active years. No differences in patient or surgeon-reported outcomes were seen between the “experience groups”. Kaplan-Meier curves for re-operation after a primary POP operation showed an overall retreatment rate of 11.2% after 5 years. The response rate for the patient questionnaire was 74.9%. Overall, 70% of the patients reported no symptoms, and around 72% and 82% were satisfied with the operative results and felt that their symptoms had improved, respectively.

Discussion: Mesh use was, after 1 year of follow-up, generally characterized by a high cure rate and varying degrees of complications, such as postoperative pain. However, for recurrent rectocele, we found no immediate drawbacks of the method compared with native tissue repair, with the same high cure rate as seen in other compartments. Surgeon experience had no impact on the native tissue operation, and any inconsistency of outcome is more likely inherent in the method than attributable to a surgeon’s lack of experience.The 5-year results indicate that native tissue repair produces much better results, judging from overall Swedish results, than previously thought. This is backed up both by objective data indicating a minimal number of re-operations within 5 years for the most common cases (i.e. primary rectocele and cystocele) and by the outcomes reported by the patients themselves.

Conclusions: Mesh-augmented repair is more effective than native tissue repair forrecurrent rectocele, and without increased risk of complications. Drawbacks of mesh repair vary for other compartments, and for primary operations.- Surgeons’ operative experience in routine POP operations using native tissue has no impact on outcome after 1 year.- Long-term results of POP repair with native tissue are excellent, with a low risk of re-operation and a persistent absence of subjective symptoms.

Abstract [sv]

Bakgrund: Prolaps av bäckenbottens organ, vaginalprolaps (POP) är en vanlig åkomma ochpåverkar livskvaliteten negativt för många kvinnor. Genomsnittsåldern för kvinnor som blir opererade för POP är 60 år och med en medellivslängd på cirka 84 år, betyder detta att den genomsnittliga patienten skall leva 24 år med operationsresultatet. Hållbara resultat av kirugi över lång tid är därför helt essentiell. I ett försök att förbättra långtidsresultaten av vaginalprolapsoperationer, blev nätmaterial (mesh) introducerat. I Sverige blir 7,4 % av alla primäroperationer (första operationen) gjorda med syntetiskt nätmaterial, utan någon samlad konsensus av hur och när näten skall användas. I Sverige anses POP-kirurgi vara rutinoperationer, som utförs på nästan alla sjukhus med en stor andel av operatörer med liten eller ingen rutin av operationen. Sammantaget blir 73 % av operationerna som utförs, gjorda avopertörer som i genomsnitt opererar POP en gång i månaden eller mindre. De flesta kirurger opererar alltså med låg frekvens och resultaten anses vara otillfredsställande. I ett globalt perspektiv, har rapporterats att operation för vaginalprolaps ofta misslyckas. Målen med avhandlingen var att undersöka:- Inflytande på det operativa resultatet när nät används jämfört medoperationer utan nät.- Hur operatörens erfarenhet påverkar operationsresultat.- En nationell långtidsuppföljning (5 år) av prolapsoperationer, avseende både objektiva epidemiologiska data och patientrapporterade utfall.

Metod: Studierna i denna avhandling är alla baserade på data från Nationella kvalitetsregistret inom gynekologisk kirurgi (GynOp) som täcker drygt 90 % av alla gynekologiska operationer utförda i Sverige. De komparativa analyserna av uppföljning av prolapskirurgi efter antingen operation med icke-resorberbar polypropylenmesh (nät) eller operation utan nät, blev analyserade i två olika kohorter: Kvinnor med primär cystocele (framfall urinblåsan) och kvinnor med återfall av rektocele (framfall ändtarmen). Både läkarrapporterade resultat och patientrapporterade utfall (PROM) blev analyserade efter 1 år. Information avseende kirurgens operativa erfarenhet av prolapsoperationer extraherades från GynOp databasen under en tidsperiod på 9 år. Avseende patienter var inklusionskriterier att de skulle vara i övrigt friska och genomgått antingen främre eller bakre plastik, eller en kombination av enbart de två. Operationerna blev uppdelade i 4 grupper, efter operatörernas praktiska erfarenhet (genomsnittligt antal operationer per aktivt år som operatör). Både PROM och läkarrapporterade resultat efter 1 år blev analyserade. För att undersöka långtidsresultaten efter operation för vaginalprolaps skapades en ny enkät, som efter validering distribuerades nationellt till patienter 5 år efter operationen. Information om reoperationsfrekvenser extraherades direkt frånGynOp.

Resultat: Nätoperationer vid primär cystocele hade signifikant bättre resultat ett år efter operation avseende patientrapporterad frånvaro av prolapssymptom än operation utan nät OR 1.53 (95% CI 1.10-2.13) men det rapporterades också fler komplikationer relaterade till operationen när nät användes (OR 1.51, RD=6.6%). För recidiverande rectocele var nätoperation överlägsen operationer utan nät OR 2.06 (95% CI 1.03-4.35) Mängden av postoperativa komplikationer var här den samma i båda operationsgrupperna. Av de 1092 operatörer som var registrerade som aktiva POP operatörer i studien,var 803 (73 %) aktiva i POP operationer enbart 1 gång per månad eller mindre de år de var aktiva. Det var ingen mätbar skillnad mellan ”erfarenhetsgrupper”avseende patientrapporterade eller läkarraporterade parametrar. Kaplan Meier kurvor (hållbarhetskurvor) för reoperationer efter en primär POP operaton utan nät, visade en återbehandlingsfrekvens på 11,2 % efter 5 år. Svarsfrekvensen på enkäten var 74,9 %. Av de som ej behandlats igen med operation hade 70 % av patienterna inga symptom, och respektive 72 % var nöjda med operationsresultaten och 82 % kände att deras symptom hade minskat.

Diskussion: Användning av nät, med 1 års uppföljning, jämfört med utan nät, karakteriserades av en högre botandegrad, men med fler komplikationer, bland annat postoperativ smärta. Detta undantaget recidiverande rectocele där inga skillnader i komplikationer jämfört med operationer utan nät hittades och med samma höga botandegradsom övriga nätoperationer.viiiOperatörens erfarenhet hade inget inflytande på operationens resultat, och en eventuellt låg botandegrad tycks vara mer sannolikt beroende på metoden, än på operatörens brist på erfarenhet. 5 års resultaten indikerar att operationer utan nät har mycket bättre resultat än hittills känt, baserat på de övergripande svenska resultaten. Detta stöds av både objektiva epidemiologiska data, som indikerar en minimal mängd reoperationer inom 5 år för de vanligaste fallen (såsom primära cysto- och rectocele), och av patientens egna svar på enkäten.

Konklusioner- Nätoperationer är mer effektiva i att bota recidiverande retocele, och har inga mätbara nackdelar avseende komplikationer.- Operatörens manuella erfarenhet med operationer utan nät hade inget inflytande på 1 års resultaten.- Långtidsresultaten efter operation utan nät är bra, med låg risk för reoperation och bestående frånvaro av prolapssymptom efter 5 år.

Abstract [da]

Baggrund: Prolaps af bækkenbundens organer (POP) er en almindelig lidelse, der stærkt påvirker livskvaliteten for mange kvinder. Den gennemsnitlige svenske kvinde opereret for POP er 60 år ved operationen, og med en forventet gennemsnitlig levealder på 84 år betyder dette, at patienten sandsynligvis vil leve omkring 24 år med operationsresultaterne. Netop derfor er pålidelige, holdbare langtidsresultater af operationen essentielle.I et forsøg på at forbedre især langtidsresultater af POP kirurgi, er net (mesh) materialer blevet introduceret. I Sverige bliver 7,4 % af alle primære operationer opereret med kirurgisk mesh uden nogen øjensynlig konsensus eller ensartethed hvad angår deres optimale brug.I Sverige bliver POP kirurgi ligeledes anset som rutineoperationer udført på stort set ethvert hospital med en stor proportion af uerfarne operatører. I realiteten opererer 73 % af samtlige operatører, der har noget at gøre med POP operationer, mindre end 1 POP-operation om måneden i gennemsnit. POP er i litteraturen desuden rapporteret at være behæftet med en høj rate af mislykkede operationer. Det vil sige, at for de fleste kirurger bliver denne procedure udført med meget lav frekvens, og samtidigt er resultaterne øjensynligt utilfredsstillende. Målene med denne doktorafhandling var at undersøge:- Operationsresultater med mesh sammenlignet med operation uden mesh.- Lægens manuelle erfaring med native POP operationer, og hvordan (eller hvordan ikke) den har indflydelse på resultaterne.- Langtidsresultaterne (5 år) på national basis for POP operationer, både iforhold til de objektive epidemiologiske data og de patientrapporterede udfald.

Metoder: Både de lægerapporterede og de patientrapporterede resultater (PROM) blev analyseret 1 år efter operationen. Information angående lægens erfaring med POP blev taget direkte fra GynOp databasen, og er opsamlet over en periode på 9 år. Inklusionskriterier for patienter var at de skulle være ellers raske, og været opereret med enten kolporrafia anterior eller kolporrafia posterior (eller begge). Operationer blev opdelt i 4 grupper, alt efter den mængde manuel erfaring lægerne havde (målt som gennemsnitligt antal operationer per aktivt år). Både PROM og lægerraporterede parametre blev undersøgt efter 1 år. For at undersøge langtidsresultater 5 år efter operationen, blev et helt nyt spørgeskema designet, valideret, og distribueret nationalt. Information angående reoperationsfrekvens blev taget direkte fra GynOp databasen.

Resultater: Ved primære cystoceler, havde operation med kirurgisk mesh bedre resultater end den native operation hvad angår patienternes prolapssymptomer 1 år efteroperationen OR 1.53 (95% CI 1.10-2.13), men var også behæftet med væsentligt flere operationskomplikationer (OR 1.51, RD=6.6%). For recidiverende rectocele, var mesh også overlegen den native operation OR 2.06 (95% CI 1.03-4.35), men ikke behæftet med flere komplikationer i kølvandet af operationen. Iblandt de 1092 kirurger der var aktive som Pop operatører under studiet, opererede 803 (73 %) mindre end 1 gang om måneden i snit i deres aktive år. Ingen forskel i patient- eller lægerapporterede parametre blev set mellem de forskellige erfaringsgrupper. Den overordnede reoperationsfrekvens vist ved Kaplan Meier kurver efter primære POP operationer var 11,2% efter 5 år. Svarsfrekvensen på spørgeskemaet var 74,9 %. Overordnet efter 5 år, svarede omkring 70 % af alle patienter at de ikke havde prolapssymptomer, samt 72 %angav at være tilfredse med operationsresultatet. Desuden angav 82 % at deres prolapssymptomer var væsentligt forbedrede i forhold til inden operationen.

Diskussion: Resultater af mesh med 1 års follow up sammenlignet med nativoperation, er generelt karakteriseret ved en høj grad af symptomfravær, men varierende grader af ulemper såsom en øget mængde postoperativ smerte. Dog, unikt for recidiverende rektocele ses også denne samme høje grad af symptomfrihed, uden nogen umiddelbare ulemper i forhold til den native operation. Operatørens erfaring har ikke nogen indflydelse på den native operation, og utilfredsstillende resultater er mere sandsynligt iboende metoden end at dette skal henføres til operatørens mangel på erfaring. Resultaterne efter 5 år indikerer, at kolporrafi producerer meget bedre resultater på nationalplan end først antaget. Dette bakkes op af både de rent objektive data der indikerer et minimalt antal re-operationer i løbet af 5 år i de mest almindelige tilfælde (primære, raske, cystocele og rektocele patienter) og af patienternes egne svar ved 5 års followup.

Konklusioner- Mesh-operationer er at foretrække ved recidiverende rektocele, men har en varierende komplikationsprofil ved primære operationer, og operationer i andre compartment.- Operatørens manuelle erfaring med nativ-operationer har ingen indflydelse på det overordnede resultat af operationen efter 1 år.- Langtidsresultater efter nativ-operationer er ganske udmærkede, med en lav risiko for re-operation og et vedholdende fravær af patientrapporterede symptomer.

Abstract [de]

Hintergrund: Prolaps der weiblichen Beckenorgane (POP) ist eine häufige Erkrankung, die sich auf die Lebensqualität vieler Frauen auswirkt. In Schweden ist das Durchschnittsalter der für POP operierten Frauen 60 Jahre. Bei einer Lebenserwartung von etwa 84 Jahren bedeutet dies, dass eined urchschnittliche Patientin weitere 24 Jahre nach der Operation lebt. Verlässliche Langzeitergebnisse nach POP-Chirurgie sind daher unentbehrlich. In dem Bestreben, die langfristigen Ergebnisse nach einer Operation für Vaginalprolaps zu verbessern, wurden Netzmaterialien zum Einsatz gebracht. In Schweden wird synthetisches Netz bei 7,4 % aller Primäroperationen verwendet, ohne dass ein kohärenter Konsens über deren Verwendung besteht. In Schweden wird die POP-Operation als Routineoperation angesehen, die in fast allen Krankenhäusern durchgeführt wird. Ein großer Teil der Chirurgen ist unerfahren, 73 % führen den Eingriff einmal im Monat oder weniger durch. Gleichzeitig weisen POP-Operationen in globaler Sicht eine hohe Ausfallrate auf. Das Ziel dieser Arbeit ist es zu untersuchen:- Einfluss von netzverstärkten Operationen auf die operativen Ergebnisse im Vergleich zu Plastiken mit nativem Gewebe.- Hat chirurgische Erfahrung mit POP-Operationen Bedeutung für dieoperativen Ergebnisse von Nativoperationen (und in welchem Ausmaß)?- Langfristige (5-jährige) nationale Verlaufskontrolle von native POP Operationen, sowohl in Bezug auf objektive epidemiologische Daten als auch auf die von Patienten gemeldeten Ergebnisse.

Methoden: Alle verwendeten Daten wurden aus der Datenbank des Nationalen Qualitätsregisters für gynäkologische Chirurgie (GynOp) extrahiert. In Bezug auf die Erfahrungen der Chirurgen mit POP-Operationen wurden überneun Jahre kontinuierlich und prospektiv gesammelte GynOp Daten verwendet. Sowohl die vom Chirurgen als auch die vom Patienten berichteten Ergebnisse(PROM) wurden nach einem Jahr analysiert. Einschlusskriterien waren ansonsten gesunde Patienten, bei denen eine Reparatur des anterioren oder posterioren Kompartment (oder beides) mitnativem Gewebe durchgeführt wurde. 

Die Operationen wurden je nach manueller Erfahrung des Chirurgen in vier Gruppen eingeteilt (durchschnittliche Anzahl Operationen pro aktives Jahr).Für das Langzeit-Follow-up fünf Jahre nach einer Vorfalloperation wurde ein neuer Fragebogen zur Erfassung von PROM-Daten entworfen, validiert und national angewendet. Informationen zu Reoperationen wurden direkt aus GynOp extrahiert.

Ergebnisse: Die netzverstärkte Operationen einer primären Zystozele zeigten ein signifikant besseres Ergebnis in Bezug auf das Fehlen von Prolaps Symptomen im Vergleich zur Operation mit nativen Gewebe, OR 1,53 (95% CI 1,10-2,13), aber auch eine erhöhte Anzahl Komplikationen, die in direktem Zusammenhang mit der Operation standen (OR 1,51; RD = 6,6 %). Bei rezidivierenden Rektozelen war das Netz der Operation mit nativem Gewebe klar überlegen OR 2.06 (95% CI 1.03-4.35). Die Anzahl der postoperativen Komplikationen war in beiden Gruppen gleich. Unter den 1 092 Chirurgen, die während der Studie operativ aktiv waren, nahmen 803 Chirurgen (73 %) in ihren aktiven Jahren einmal im Monat oder weniger an einer POP-Operation teil. Es wurden keine Unterschiede in den von Patienten oder Chirurgen berichteten Ergebnissen zwischen den „Erfahrungsgruppen“ festgestellt. Nach fünf Jahren zeigte eine Kaplan-Meier-Kurve eine chirurgische Reoperationsrate von 11,2 %. Die Rücklaufquote des Patientenfragebogens betrug 74,9 %. Insgesamt gaben 70 % der Patienten keine Symptome an. 72 % und 82 %waren mit den operativen Ergebnissen zufrieden und fühlten, dass sich ihre Symptome besserten.

Diskussion: Die Netzanwendung ist nach einjähriger Nachsorge im Allgemeinen durch eine hohe Heilungsrate und unterschiedlich schwere Komplikationen sowiepostoperative Schmerzen gekennzeichnet. Bei rezidivierenden Rektozelen wurden jedoch keine unmittelbaren Nachteile der Netzanwendung im Vergleich zur nativen Gewebereparatur festgestellt. Gleichzeitig sieht man signifikant verbesserte Heilungsraten wie in anderen Kompartments. Die Erfahrung des Chirurgen hat keinen Einfluss auf die Ergebnisse bei einer Operation mit nativem Gewebe. Inkonsistente Ergebnisse sind wahrscheinlicher Methode bedingt als dass dies auf mangelnde Erfahrung des Chirurgen zurückzuführen währe.

Die Fünfjahresergebnisse deuten darauf hin, dass für primäre Rekto- und Zystozelen die Operation mit nativem Gewebe viel bessere Ergebnisse erbringt als bisher angenommen. Dies wird sowohl durch eine minimale Anzahl von Reoperationen innerhalb von fünf Jahren untermauert als auch durch die von den Patienten selbst berichteten Ergebnisse.

Schlussfolgerungen- Bei rezidivierenden Rektozelen ist eine netzverstärkte Operation signifikant haltbarer als eine Operation mit nativem Gewebe, mit vergleichbaren Komplikationsprofil. Die Vor- und Nachteile sind für die anderen Fällen variierend.- Die operative Erfahrung eines Chirurgen (Anzahl POP Operationen mitnativem Gewebe) hat keinen Einfluss auf das 1-Jahres Ergebnis von Operationen mit nativem Gewebe.- Die Langzeitergebnisse nach POP Operationen mit nativem Gewebe sind ausgezeichnet, mit einem geringen Risiko für eine Reoperation und einem anhaltenden Fehlen subjektiver Prolaps Symptomen.

Place, publisher, year, edition, pages
Umeå: Umeå universitet , 2019. , p. 79
Series
Umeå University medical dissertations, ISSN 0346-6612 ; 2051
Keywords [en]
pelvic organ prolapse, Kaplan-Meier curves, long-term follow-up, quality register, questionnaire, patient reported outcome, cystocele, rectocele, colporrhaphy, non-absorbable mesh, surgical experience
National Category
Medical and Health Sciences
Research subject
health services research; Obstetrics and Gynaecology
Identifiers
URN: urn:nbn:se:umu:diva-164725ISBN: 978-91-7855-113-2 (print)OAI: oai:DiVA.org:umu-164725DiVA, id: diva2:1366468
Public defence
2019-11-22, Hörsal A, Unod T9, Daniel Naezéns väg, 907 37 Umeå, Sverige, Umeå, 13:00 (Swedish)
Opponent
Supervisors
Available from: 2019-11-01 Created: 2019-10-29 Last updated: 2019-10-31Bibliographically approved
List of papers
1. Operation for primary cystocele with anterior colporrhaphy or non-absorbable mesh: patient-reported outcomes
Open this publication in new window or tab >>Operation for primary cystocele with anterior colporrhaphy or non-absorbable mesh: patient-reported outcomes
2015 (English)In: International Urogynecology Journal, ISSN 0937-3462, E-ISSN 1433-3023, Vol. 26, no 3, p. 359-366Article in journal (Refereed) Published
Abstract [en]

The aim of this study was to compare the results of primary anterior vaginal wall prolapse repair, using standard anterior colporrhaphy or non-absorbable mesh in a routine health care setting. The study was based on prospectively collected data from the Swedish National Register for Gynaecological Surgery. All patients were operated on solely for primary, anterior vaginal wall prolapse between January 2006 and October 2013: 6,247 women had an anterior colporrhaphy, and in 356 a non-absorbable mesh was used. Data were collected from doctors and patients up to 1 year after surgery. The 1-year cure rate for the mesh group was superior to that of the colporrhaphy group with an odds ratio (OR) of 1.53 (CI 1.1-2.13), corresponding to a number needed to treat (NNT) of 13.5. Patient satisfaction, OR = 2.45 (CI 1.58-3.80), and patient improvement, OR 2.99 (CI 1.62-5.54), was also higher in the mesh group. However, patient-reported complications, OR = 1.51 (CI 1.15-1.98), and the incidence of persisting pain in the loin, OR = 3.58 (CI 2.32-5.52), were also higher in the mesh group as were surgeon-reported complications, OR = 2.27 (CI 1.77-2.91), bladder injuries, OR = 6.71 (CI 3.14-14.33), and re-operations within 12 months, OR = 6.87 (CI 3.68-12.80). Mesh reinforcement, in primary anterior vaginal wall prolapse patients, enhanced the likelihood of anatomical success at 1 year after surgery. However, mesh implant was associated with a significantly higher incidence of bladder injury, reoperations, both patient- and surgeon-reported complications, more patient-reported pain and a longer hospital stay.

Keywords
Cystocele, Colporrhaphy, Non-absorbable mesh, National register data, Patient reported outcome
National Category
Surgery
Identifiers
urn:nbn:se:umu:diva-101380 (URN)10.1007/s00192-014-2511-x (DOI)000349956700008 ()25266356 (PubMedID)
Available from: 2015-07-08 Created: 2015-03-30 Last updated: 2019-10-30Bibliographically approved
2. Repair of recurrent rectocele with posterior colporrhaphy or non-absorbable polypropylene mesh: patient-reported outcomes at 1-year follow-up.
Open this publication in new window or tab >>Repair of recurrent rectocele with posterior colporrhaphy or non-absorbable polypropylene mesh: patient-reported outcomes at 1-year follow-up.
Show others...
2019 (English)In: International Urogynecology Journal, ISSN 0937-3462, E-ISSN 1433-3023, Vol. 30, no 10, p. 1679-1687Article in journal (Refereed) Published
Abstract [en]

INTRODUCTION AND HYPOTHESIS: The aim of this study was to compare the results of repair of isolated, recurrent, posterior vaginal wall prolapse using standard posterior colporrhaphy versus non-absorbable polypropylene mesh in a routine health care setting.

METHODS: This cohort study was based on prospectively collected data from the Swedish National Register for Gynaecological Surgery. All patients operated for recurrent, posterior vaginal wall prolapse in Sweden between 1 January 2006 and 30 October 2016 were included. A total of 433 women underwent posterior colporrhaphy, and 193 were operated using non-absorbable mesh. Data up to 1 year were collected.

RESULTS: The 1-year patient-reported cure rate was higher for the mesh group compared with the colporrhaphy group, with an odds ratio (OR) of 2.06 [95% confidence interval (CI) 1.03-4.35], corresponding to a number needed to treat of 9.7. Patient satisfaction (OR = 2.38; CI 1.2-4.97) and improvement (OR = 2.13; CI 1.02-3.82) were higher in the mesh group. However, minor surgeon-reported complications were more frequent with mesh (OR = 2.74; CI 1.51-5.01). Patient-reported complications and re-operations within 12 months were comparable in the two groups.

CONCLUSIONS: For patients with isolated rectocele relapse, mesh reinforcement enhances the likelihood of success compared with colporrhaphy at 1-year follow-up. Also, in our study, mesh repair was associated with greater patient satisfaction and improvement of symptoms, but an increase in minor complications. Our study indicates that the benefits of mesh reinforcement may outweigh the risks of this procedure for women with isolated recurrent posterior prolapse.

Keywords
Colporrhaphy, National register data, Non-absorbable mesh, Patient-reported outcome, Rectocele
National Category
Surgery
Identifiers
urn:nbn:se:umu:diva-164738 (URN)10.1007/s00192-018-03856-y (DOI)000490733000012 ()30627830 (PubMedID)
Available from: 2019-10-30 Created: 2019-10-30 Last updated: 2019-10-30Bibliographically approved
3. Impact of surgeon experience on routine prolapse operations
Open this publication in new window or tab >>Impact of surgeon experience on routine prolapse operations
Show others...
2018 (English)In: International Urogynecology Journal, ISSN 0937-3462, E-ISSN 1433-3023, Vol. 29, no 2, p. 297-306Article in journal (Refereed) Published
Abstract [en]

Introduction and hypothesis: Surgical work encompasses important aspects of personal and manual skills. In major surgery, there is a positive correlation between surgical experience and results. For pelvic organ prolapse (POP), this relationship has to our knowledge never been examined. In any clinical practice, there is always a certain proportion of inexperienced surgeons. In Sweden, most prolapse surgeons have little experience in performing prolapse operations, 74% conducting the procedure once a month or less. Simultaneously, surgery for POP globally has failure rates of 25-30%. In other words, for most surgeons, the operation is a low-frequency procedure, and outcomes are unsatisfactory. The aim of this study was to clarify the acceptability of having a high proportion of low-volume surgeons in the management of POP.

Methods: A group of 14,676 exclusively primary anterior or posterior repair patients was assessed. Data were analyzed by logistic regression and as a group analysis.

Results: Experienced surgeons had shorter operation times and hospital stays. Surgical experience did not affect surgical or patient-reported complication rates, organ damage, reoperation, rehospitalization, or patient satisfaction, nor did it improve patient-reported failure rates 1 year after surgery. Assistant experience, similarly, had no effect on the outcome of the operation.

Conclusions: A management model for isolated anterior or posterior POP surgery that includes a high proportion of low-volume surgeons does not have a negative impact on the quality or outcome of anterior or posterior colporrhaphy. Consequently, the high recurrence rate was not due to insufficient experience of the surgeons performing the operation.

Place, publisher, year, edition, pages
Springer, 2018
Keywords
pelvic organ prolapse, national register data, patient-reported outcome, surgical outcome, quality control, learning curve
National Category
Surgery
Identifiers
urn:nbn:se:umu:diva-144825 (URN)10.1007/s00192-017-3353-0 (DOI)000423154300017 ()28577172 (PubMedID)
Note

Errata: Nüssler, E., Eskildsen J. K., Nüssler, E. K., Bixo, M., Löfgren, M. Impact of surgeon experience on routine prolapse operations. International Urogynecology Journal 2018;29:2. DOI: 10.1007/s00192-017-3525-y

Available from: 2018-03-05 Created: 2018-03-05 Last updated: 2019-10-30Bibliographically approved
4. Five-year follow-up after surgery for pelvic organ prolapse using national quality register data and patient-reported outcome
Open this publication in new window or tab >>Five-year follow-up after surgery for pelvic organ prolapse using national quality register data and patient-reported outcome
(English)Manuscript (preprint) (Other academic)
Identifiers
urn:nbn:se:umu:diva-164739 (URN)
Available from: 2019-10-30 Created: 2019-10-30 Last updated: 2019-10-30

Open Access in DiVA

spikblad(141 kB)1 downloads
File information
File name FULLTEXT02.pdfFile size 141 kBChecksum SHA-512
ef6fff0c89ba1fbbe9d8422d0672cefd040cb59812ce66fca1faf0d0bbe3fc028b21a0c86404e9d73a1b1611153ef6eee5bbf32482d6cf650c03a80a77e0a926
Type spikbladMimetype application/pdf
fulltext(5664 kB)8 downloads
File information
File name FULLTEXT03.pdfFile size 5664 kBChecksum SHA-512
9184c8e23ab8b91c0b139d3fd2747c9ba13e4104eddd46fce96b3fa01cdfe5e3bfedb7dc90fe53f35a8385a81a759260f3bcae8b91ea4c3cb65c1b2d64d0fe20
Type fulltextMimetype application/pdf

Search in DiVA

By author/editor
Nüssler, Emil
By organisation
Obstetrics and Gynecology
Medical and Health Sciences

Search outside of DiVA

GoogleGoogle Scholar
Total: 9 downloads
The number of downloads is the sum of all downloads of full texts. It may include eg previous versions that are now no longer available

isbn
urn-nbn

Altmetric score

isbn
urn-nbn
Total: 84 hits
CiteExportLink to record
Permanent link

Direct link
Cite
Citation style
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Other style
More styles
Language
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Other locale
More languages
Output format
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf